Grauballes

historie

Området har været et kulturområde i århundreder. Der er fund fra Gudenå

kulturen ved Gudenåen, der danner

østgrænsen for sognet.

Grauballe ligger i Svostrup sogn. Sognet er en del af Hids Herred og hørte gennem mange år under Viborg Amt. Fra 1970- 2007 var sognet et lokalsamfund i Gjern Kommune og blev en del af Århus Amt.

Der har også været mange gravhøje ved Borup, Dalsgårde og Grauballe.

Indenfor de senere år har Silkeborg museum foretaget udgravninger syd for Grauballe ved etablering af en sportsplads og et nyt boligområde.

 

Her er der blandt andet fundet spor af en jernalderboplads med usædvanligt store huse. Boligområdet har derfor også fået navn efter det, ”Jernalderkvarteret”, og der er veje som Romervej, Keltervej og Jernaldervej.

Der er nu en lokalplan under udarbejdelse for en forlængelse af Romervej, og det har straks fået Silkeborg Museum til at reagere. Der kan være flere fund fra fortiden. Spændende hvad arkæologerne finder.

I 1952 blev moseliget, fra Jernalderen, Grauballemanden fundet i Nebel mose. Det er indtil nu det mest opsigtsvækkende fund fra egnen og også internationalt. Grauballemanden er udstillet på Moesgård museum, og han skal være det mest intakte moselig i verden. Læs mere om ham på www.Grauballemanden.dk ved at klikke på linket ovenover.

I den nordlige ende af sognet er der et større skovområde. Her ligger

herregården Allinggård og Allingskovgård, der er udstykket fra den samt også

Alling Mølle. I Middelalderen lå i området klosteret Alling Kloster. Der er stadig

en grundplan at se ved Alling sø. Allinggård formodes at have været ladegård

til klosteret.

Asmindegårde har været beboet af folk, der betjente Allinggård på forskellig vis, bl.a. som håndværkere. Grauballegård er endnu en herregård i sognet, der ligger umiddelbart nord for Grauballe og med Ny- Grauballegård lidt længere mod nord, der er udstykket fra den i 1909.Gårdmænd og husmænd i Svostrup sogn var fæstere under herregårdene helt op til 1809 og for Asmindegårdes vedkommende 1820. Der skulle betales landgilde og ydes hoveri på herregårdenes marker.

Ved Gudenåen er der en gammel landevej, der i Middelalderen og også senere var en hovedvej, Adelvej, imellem Skanderborg og Viborg.

 

En berømt herremand på Allinggård er Jean Arnold Fischer. Sten Steensen Blicher fortæller om ham i novellen ”Fruentimmerhaderen”, og der er flere historier. Han lod opføre et smukt tårn ved Svostrup kirke, der er fra 1100 tallet. Svostrup kirke ligger ved Gudenåen sammen med Annexgården.

 

Helt ude i kanten af Gudenåen er der en sti, der kaldes Pramdragerstien eller

Trækstien. Her er mulighed for en skøn vandring, hvis stien drænes. I 1800 tallet var der en livlig trafik på Gudenåen. Pramme transporterede tømmer og korn, teglsten m.v. til havnebyen Randers og der var returgods, der blandt andet bestod af købmandsvarer og af klude til Papirfabrikken i Silkeborg.

På tilbagevejen måtte heste trække prammene på grund af strømmen. De gik så ad Trækstien, der blandt andet førte forbi Svostrup Kro, der var et yndet pausested for pramdragerne. Kromanden tjente godt og der var en overgang pakhus, så han kunne opkøbe korn af egnens bønder og der var købmandshandel, så de kunne få varer med hjem.

Der kom også gang i teglværker flere steder ved Gudenåen, blandt andet ved Asmindegårde. Jernbanen ændrede situationen.

Men der sker så en udvikling i Grauballe i slutningen af 1800 tallet, da der kom

gang i landevejstrafikken fra Silkeborg mod Ans. I den gamle landsby Grauballe, en af de store i sognet, blev der langs vejen, nuværende Eriksborgvej og Grønbækvej, bygget huse, hvor der var skomager, skrædder, saddelmager, karetmager, brugs, cykelforretning, automobilforretning, urmager, Tatol, gartneri. Smedie havde der altid været, men der blev opført en hollandsk vindmølle og i samme gade, nuværende Grauballe Gudenåvej, var der også maler i ”Malerens hus” på hjørnet af Nebelvej, og der kom bager og slagter. På Nebelvej kom der forsamlingshus, - og missionshus i 1899 på nuværende Grauballe Gudenåvej. På hjørnet af Grønbækvej og nuværende Grauballe Gudenåvej blev der opført en landevejskro, der i 1926 fortsatte som købmandshandel. På Grønbækvej ligger også mejeriet, der blev opført i 1911. Snart sker der yderligere en udvikling på Grønbækvej, hvor der opføres et afholdshotel, hvor der i 30erne skal have været gode baller for de unge, der kom langvejs fra for at deltage. Under 2. verdenskrig var der tyske officerer og soldater indlogeret, men efter krigen blev det plejehjem, og er nu et aktivitetscenter(Grauballelund), som er til stor glæde for de ældre borgere.

 

I 1960erne kommer parcelhusene til. Et nyt kvarter ”Bærkvarteret” opstår. Og som en del af det, bliver der taget initiativ til et nyt forsamlingshus i gule sten, stort og rummeligt og med scene. Et moderne forsamlingshus efter den tid, som blev beundret meget på egnen. Forsamlingshuset bliver nu brugt til lotterispil, men danner også ramme om fællesspisninger, og har dannet ramme om mange teaterforestillinger med lokale lærere som primusmotor, blandt andet Palle Jørgensen og Vagn Toft Nielsen. I 1988 var der udstilling og egnsspil i anledning af 200 året for Stavnsbåndets Løsning. En lokal multikunstner Jørgen Evald Jensen var forfatter, instruktør og kulissemaler.

I 1970 blev den selvstændige, Svostrup Kommune, en del af Gjern kommune. Dgik på Gjern eller Silkeborg. Gjern var på den anden side af åen, men så kunne man måske redde skolen, og det var vigtigt. Skole havde der været i Svostrup sogn siden 1740, men først i Svostrup. I 1906 bliver der bygget

en to klasses skole i Grauballe. Der var fra 1912 også en i Asmindegårde.

Den gamle Skole i Grauballe er der stadig, men som SFO. Gjern Kommune fik

i 2006 Bevaringsprisen for smuk fugning af de røde sten. I 1993 blev der indviet

en ny skole bagved med en murmosaik af Jørgen Nash, bror til Asger Jorn.

 

Titel: Frihed for Loke såvel som for Thor. Den nye skolebygning blev et vendepunkt. Fra da af skete der igen udvikling i Grauballe med NørreKrogen, hvor der efterhånden er en hel by i landsbyen. Bær kvarteret blev videreudviklet, og der blev efterhånden opført huse syd for Grauballe. Jernalderkvarteret.

 

I sognet er der langs landevejen mod Ans også gennem årene bygget huse

i Allingskovby. En spændende bygning er den gamle smedie, der har eksisteret

siden 1881. Det er dog ikke den, der ligger der nu, men placeringen er den samme.

Der har også været købmand og skole. Den gamle træningsbane for fodbold lå også her. Men det lykkedes omkring år 2000 at få etableret baner ved Nebelvej i Grauballe. Og tanken opstod om et "Grauballe forum" for alle aldre med en hel hal og andre faciliteter. Og det var lige ved at lykkes, men uheldet var ude i det sidste år, inden Grauballe blev en del af Silkeborg Storkommune.

Der kan fortælles meget mere blandt andet om Grauballegård i nyere tid, hvor Johannes Laursen og Arne Busk Laursen har lavet fodringsforsøg med svin, og hvor der var hestelazaret under 2. verdenskrig. Herregårdsanlægget er bevaringsværdigt og helstøbt, men trænger til nænsom renovering. Mange af husene, hvor der engang har været forretninger, er der endnu, så der kan fortælles mange historier på en vandring i Grauballe.

 

kopieret fra hæftet: "Grauballe – Et unikt område i udvikling."

Skrevet af Else Marie Lindblom.